|
|
|
Staldtips...
...for dig, som ikke lige kender alle de begreb, der bruges i curling... Se mere under € €
-
få en brochure... Når skipperen skal vise til hvilken side, han ønsker, at stenen skal curle, peger han til enten højre eller venstre. Nu skulle man tro, at det er for at markere hvor stenen skal lande, men sådan er det ikke! Nej, tvært imod! Traditionen byder, at skipper viser til hvilken side spilleren skal slippe håndtaget på stenen for at give den nødvendige rotation - til den rigtige side! Logisk, når man véd det... På figuren herunder kan man se, hvordan det virker. Når spilleren ser sin skipper pege til venstre (skippers højre hånd), skal curlingstenens håndtag slippes til venstre, og stenen vil rotere med uret - dette kaldes også inhand. Peger skipperen til højre (skippers venstre hånd) skal stenens håndtag slippes til højre, og stenen roterer mod uret - så hedder det outhand.
- med uret - mod uret Stenens glideflade rengøres. Fejerne skal feje på tværs af glidefladen. For at stenen kan rotere uden problemer, skal spilleren altid sørge for, at stenens glideflade er fri for småpartikler, hår etc. - der skal kun ganske lidt til at ændre stenens rotation og fart. Enten bruges kosten eller måske en handske, og spillerne sørger for, at der ikke samles noget op under den smalle glideflade under stenen, ved hele tiden at holde isen ren foran den. Der fejes af
tre årsager: Først, som nævnt her ovenfor, fordi isen
skal holdes ren og fri for smuds, som kan ændre fart og curl. Dernæst
for at forlænge stenens bane, hvis der er behov
for det. Sidst, og måske vigtigst, fordi man styrer
retningen på stenen. At styre retningen betyder ikke,
at "der fejes noget ind under gulvtæppet" - det er ikke tilladt
at efterlade smuds foran stenen, så den stopper, tager et lidt kraftigere drej
til siden etc. Fejerne skal hele tiden feje på tværs
af hele stenens glideflade, og skal afslutte fejningen tydeligt ved siden af
denne. Når man ser fejerne begynde at feje af
sig selv, er det fordi de vurderer, at farten er for lav til at stenen uden
hjælp kan komme
så langt, som den skal. Når man ser, at skipperen beder om at få fejet, så
er det netop for at styre retningen på stenen. Der skal et godt "bold-øje"
til, for ofte ser man, at en sten skal passere en anden med blot millimeters
afstand. Derfor er det vigtigt, at fejerne hele tiden er klar til at gå i
aktion på skippers mindste vink. Et andet begreb er free guard zone, som er indført for at gøre sporten mere tilskuer- og tv-venlig. Free guard zone er til at forveksle med den canadiske Moncton-regel, som den da også er udledt af.
Kort fortalt går free guard zone-reglen
ud på, at de 2 første sten fra hvert hold i en ende ikke må tages ud af
spil af et modstanderhold, hvis de befinder sig i free guard
zone-området. Det vil sige, at først sten nummer 5 i en
ende må tage sådan en modstandersten ud af spil. Det er ikke således, at man ikke må
skubbe til "det andet hold's" sten; de må blot ikke rykkes så langt,
at de enten rører en sidelinie eller passerer baglinien - og dermed er ude af
spil.
Men hvad er så den lille forskel? Jo, reglerne er faktisk identiske - men med den ikke helt ubetydelige forskel, at Moncton-reglen's "helle"-felt også dækker hele huset (- lige modsat FGZ). Derfor bør man ikke forveksle de to regler, men huske at det er garde-stenene, som er beskyttede - og deraf navnet...
Curlingbanen er identisk i begge ender. Først spiller man til det ene hus, derefter tilbage til det andet. Når en spiller skal sætte sin sten, gøres stenen altså ren under glidefladen, blikket fikseres på skipperens kosteskaft (sigtepunktet) i den anden ende af huset, og der sættes af i hack'et, som er fastgjort i isen små 2 meter bag baglinien. Spilleren skal slippe stenen tydeligt, inden den kommer til hogline, ellers vil den blive dømt ude. Fejerne må straks gå i aktion, hvis stenen er sat med for lidt fart - eller hvis skipperen beder om det (se beskrivelserne ovenfor). Når stenen er bragt i ro, kan den kun regnes med i spil, hvis den helt har passeret hogline i den anden ende af banen, og den regnes først ude af spil, hvis den helt passerer baglinien eller berører én af sidelinierne. Hack Baglinie Teeline (Tee=centrum i huset) Hogline Når en sten passerer teeline, er det som nævnt tilladt modstanderholdets skipper at feje for den. Det kan betyde, at den kan få en dårligere placering, eller måske endda gå helt ud af spil. Det samme gælder for sten, som den rammer på sin vej. Modstanderne skal jo også ha' en chance! Curling er en gentleman-sport, så man ser aldrig modstanderne juble over en dårlig sten, eller et uheld, som kan være til deres fordel. Det gør man bare ikke! - Man står heller ikke og "skaber sig" højlydt over sit hold (eller sig selv...) - selv om det ofte kan være svært at holde igen...! Faktisk vedtog skotterne engang i 1700-tallet en regel, som forbød curlingspillerne at bande og diskutere politik - under en kamp! Som tilskuer underkaster man sig de samme uskrevne regler om fairness; man jubler gerne over sit eget holds succes, men aldrig over "de andres" uheld.
God fornøjelse, når du næste gang ser - eller spiller - en curlingkamp! - og se så for resten lige her:
Danmarks nye nationalfugl? Nej, idrætsskaden er heldigvis ikke Danmarks nye nationalfugl, men desværre en beklagelig tilstand, der alt for hyppigt rammer danske idrætsudøvere - unge som ældre, motionister som eliteudøvere. Vidste du, at tre fjerdedele af alle idrætsskader er overbelastningsskader? Den mest fremherskende skadefaktor er ikke uheld, men skyldes derimod manglende opvarmning, ringe træningstilstand, dårlig teknik og for ringe, for nedslidt eller forkert udstyr. Med andre ord: Du har faktisk selv indflydelse på hovedparten af idrætsskadernes opståen! Lær at lytte til kroppens signaler, så du i tide kan undgå overbelastninger, der kan føre til skader. Planlæg sammen med din træner og instruktør, hvordan opvarmning og teknik afpasses til dig. Ignorer aldrig de små advarsler fra led og muskler - det er den bedste måde at undgå overbelastninger på. Som curler skal du være ekstra opmærksom på ledskader i knæ og hofter, der kan blive udsat for store belastninger ved fraspark og slide, hvis det gøres forkert. Sørg også for, at din ryg ikke belastes for meget - og forkert - både hvis du skal bære sten, og ikke mindst når der skal trykkes til med kosten. Nu er det ikke kun manglende opvarmning og forkert teknik, der er syndere. Overtræning kan også give skader - det samme gør forkerte træningsøvelser og uforsigtighed. Har du først fået en skade, skal du lade den behandle, hvis det er påkrævet - og du skal undlade at deltage i konkurrencer og træning, som kan forværre skaden. Vent til den er kureret, for hele 75% af dem, som går for tidligt i gang efter en idrætsskade, får igen en tilsvarende eller værre skade! DIF/CM3/JA
|