Rungsted Curling Klub   

Startside
Træning & prøvetimer
Medlemmer
Firma-curling & Arrangementer
Sæson 2011-2012
Turneringer
RCKs 40 års jubilæum
Rungsted Cup
RCK Løvfalds-Turnering
B52 Blockbusters
Mølleå Cup
Curlingudtryk / ordbog
Staldtips
Historie
Pins & Ping's
Links
Information in English

   

 CURLING-
BROCHURE


KLIK HER

   

Materielsponsor

 

                   Arrangementer

 

Skal jeres FIRMA,  lave et arrangement for medarbejderne?
- jeres FORENING for medlemmerne, 
eller jeres PRIVATE SELSKAB...?

 

Kontakt Rungsted Curling Klub:

    Telefon   4580 7191

    e-mail:  rungstedcurlingklub@sol.dk

- gerne i god tid, så har I de bedste valgmuligheder "i kalenderen"!

 

 

Skal I have mulighed for at kunne spille en curlingkamp må I være mindst
6 personer - er I flere end 32 personer, skal speciel aftale træffes.

RCK
's pris pr. deltager er 100,oo kr. 
 
Ved arrangementer, som lægges uden for RCK's træningstider, er der minimumbetaling for 12 deltagere.

Deltagere i firma-, forenings- og private arrangementer, afholdt på træningstider
i Rungsted Curling Klub, har efterfølgende ret til at spille curling på alle RCK's
træningstider
i Hørsholm Skøjtehal, gældende resten af sæsonen (min. 2 måneder).

RCK's sæson dækker
perioden fra omkring
den 20. august til ca.
den 1. april. 

Kontakt os for nærmere
information om tider og
arrangementsmuligheder.



  

I bør klæde jer praktisk på - fritidssæt eller andet løstsiddende tøj kan anbefales, og
husk varme sokker! Et par handsker kan også være gode at have med.
Skoene må ikke være stive, have lædersåler eller høje hæle - det er vigtigt at kunne
færdes sikkert på isen. Kondi-, løbe- eller tennissko er det bedste valg. Husk: sålerne
skal være helt rene!!!
     
 





    


CURLING
spilles af to hold på hver 4 spillere – dog kan man godt spille med kun 3 spillere på et hold. Holdene sætter på skift en sten – i alt 16 sten. Når den 16. sten står stille er enden færdig, og der tælles point. En curlingkamp består af 8 eller 10 ender. Kun ét af holdene får point i hver ende, nemlig dét hold, som har 1 eller flere sten tættest på centrum af Huset. Der tælles 1 point for hver sten, som ligger nærmere centrum end  modstanderholdets sten. 

illustrationen får sort 1 point, rød får ingen point. Det hold, som har flest point efter den sidste ende, har vundet kampen.

CURLING er en spændende og teknisk sport, som kan spilles på motionsplan med godt samvær i centrum. Nationalt og internationalt spilles curling også på højt niveau, og Danmark har ofte markeret sig i den absolutte internationale elite.

CURLING kan spilles af alle, såvel børn, unge og ældre – endda på samme hold! Ingen kampe er ens, så man kommer aldrig til at kede sig! Situationen ændrer sig hele tiden, og spillet byder på uendeligt mange kombinationer. En kamp bliver ikke sjældent afgjort på den sidste sten! 

CURLING er god motion. Man får rørt mange muskelgrupper. I løbet af en curlingkamp bevæger man sig 4-5 km. hen ad isen - og får samtidig fejet mellem 1 og 2 km! 

CURLINGSTEN er lavet af poleret granit og de vejer hver 20 kg. Et sæt består af 16 sten.
CURLINGKOSTE findes i flere forskellige udformninger, men består alle af et meget solidt skaft samt et kostehoved med enten en hård kunststofpude eller meget tætte hestehår. 

CURLINGSKO har på den ene sål en gummiflade, så man står godt fast på isen, på den anden sål en meget glat plade af kunstofmateriale eller metal, så man kan glide langt hen ad isen. 

CURLINGBANEN er 42 m. lang og 5 m. bred. Den er ens i begge ender af banen. Kun sten, som berører eller er helt inde i det runde felt, som kaldes Huset, tæller som pointsten. En sten skal have passeret Hogline for at være i spil – omvendt er sten som har passeret Baglinien ikke med i spil.  Huset består af 3 cirkler på 4, 8 og 12 fod i diameter. Centrum af Huset kaldes Tee. Når en sten skal spilles, sætter spilleren af fra Hack’et. Stenen skal slippes inden spilleren når Hogline. 

Curlingstenen roterer om sin egen akse, når den glider hen ad isen.  Det er derfor spillet hedder "curling"!  Rotationen giver stenen en stabil bane. Den trækker til højre ved rotation med uret eller til venstre med rotation mod uret. Der fejes fordi man kan styre stenens retning og fordi stenen kan glide længere.
Disse oplysninger kan I få som en nem lille brochure.
  Tryk her for brochure.

                                                            

                                                                                             Lær at spille curling:  LINKS * curling-skole

Alle deltagere i firma-, forenings- og private arrangementer, som afholdes på
træningstider i Rungsted Curling Klub, har efterfølgende ret til at spille curling
på alle RCK's træningstider i resten af sæsonen (minimum 2 måneder).

        - stor underholdning!

        - den bedste sport!

        - god motion!     
                

  

    


Se mere under







            ¤ 

             ¤  

            ¤                  

            ¤ 

            ¤